SLIP UD AF KOMFORTZONEN

Komfortzonen

Har du haft mod på at prøve noget nyt, har du uden tvivl hørt sætningen 'Du skal bare træde ud af komfortzonen’. Men hvad er komfortzonen, og hvordan kommer vi ud af den? 

Komfortzonen | Slip ud af din komfortzone |  Ta' på sommerhøjskolen i udlandet | Få den bedste måned for dit liv

Komfortzonen er dét sted, hvor det er trygt og velkendt. Det behøver ikke nødvendigvis være et fysisk sted som din seng eller på stranden, men kan også være situationer f.eks. sammen med dine bedste venner, til fodboldtræning eller med din guitar i hånden. I komfortzonen ved vi, hvordan tingene foregår, og vi er bevidste om, hvordan fremtiden kommer til at forløbe. Det kunne muligvis være på din uddannelse, hvor du ved, hvilke mennesker du møder, du ved, hvornår du har timer, og hvad som normalt foregår i dem. Samtidigt kan dét at gå i skole også være præget af at være uden for sin komfortzone.

Hjernen er unik

Ud af din komfortzone |  Hjernen passer på dig |  Bryd med hjernens programmer |  Alpehøjskolen |  Højskoleophold i udlandet

For at forstå, hvad der ligger udenfor komfortzonen, hjælper det med en kort indsigt i hjernen. Hjernen er over 200.000 år gammel og er programmeret efter de samme vilkår i dag som foregik dengang. Dvs. din hjernes primære opgave er at passe på dig og få dig til at spare energi, så du kan overleve længst tid muligt uden at skulle få noget at spise. Din hjernes standardindstilling er derfor sat til at undgå smerte og slippe væk fra det, hvis du har mødt det. Det betyder, at vi, som mennesker, altid vil kigge efter problemer i situationer og relationer, fordi det er sådan vores hjerne er programmeret. Det giver nogle udfordringer i dagens Danmark, hvor mødet med sabeltigere sker sjældnere, og mangel på mad kun opstår, når vi er for dovne til at gå i Netto og købe en færdigret. Vores hjerner kæmper ubevidst for at blive i centrum af komfortzonen, da den tolker alt udenfor som farligt, ubehageligt og usikkert; panikzonen.

Med denne indsigt, om hjernens ønske om at passe på os, kan vi skabe en forståelse for, hvad der sker, når vi kommer ud af komfortzonen. Prøv følgende eksperiment: kryds dine arme. Det er det, vi kalder for en vane, det har du trænet hele dit liv, og det kræver minimal tankevirksomhed for dig. Det er komfortabelt (komfortzonen). Prøv nu at bytte rundt på dine arme, således din modsatte arm kommer henholdsvis øverst og nederst. Det er det, vi kalder en forandring, og er det nyt for dig, vil du mærke en smule ubehag og frustration; det kræver lidt mere tankevirksomhed. Samtidig ved du godt, at dette eksperiment ikke dræber dig og hermed introduceres udviklingszonen. 

Udviklingszonen

Udviklingszone teori |  Træd ud af din komfortzone |  Lev dit fulde potentiale |   Alpehøjskolen

Udviklingszonen ligger mellem komfortzonen og panikzonen, og som tidligere beskrevet er den negative effekt ubehag, usikkerhed og følelsen af utryghed. Det positive, ved at bevæge sig ud i denne zone, er som navnet antyder, udvikling. Vi ved alle inderst inde, at for at lære noget nyt kræver det, at vi prøver noget nyt. Det nye er spændende, tiltrækkende og interessant samtidig med, at det skræmmer os lidt.

Er jeg nu god nok? Kan vi finde ud af det? Hvad nu hvis jeg fejler?

Som børn er vi rigtigt gode til bevæge os ud i udviklingszonen, prøve at kravle og gå, spise nye ting, møde mennesker, være i centrum, fortælle vores behov og få nye venner. Der er en tendens til, at jo ældre vi bliver, jo mere trækker vi os ubevidst længere ind i komfortzonen. Og med bevidsthed kan du træde ud af den igen. Hvad er bevidsthed? Læg mærke til din vejrtrækning. Giv mig et smil. Lige dér blev du bevidst. Bevidsthed kræver blot din opmærksomhed.

Hvad sker der, hvis du bliver i din komfortzone? Overvej hvor Nokia ville være i dag, havde de haft modet til at udfordre sig selv, da de ejede telefonmarkedet. Har du haft en Nokia mobiltelefon? Har du en nu? Et andet eksempel er Blockbuster, som var en stor spiller på markedet for udlejning af film og spil. Hvornår har du sidst lejet en film fra Blockbuster? Et ukendt fact er, at de havde mulighed for at købe Netflix under deres opstart ikke bare 1 men 2 gange.

Verden byder på mange muligheder for at komme ud af din komfortzone. Du kan springe faldskærm, dykke med hajer, holde slanger, spise eksotisk mad, lægge videoer af dig selv på Facebook, fortælle dine venner, at du holder af dem eller snakke med nye mennesker. Der er mange muligheder, og vi har alle noget, som skræmmer os, eller noget vi har det rart med. Hvor jeg selv ikke er glad for højder, ved jeg, at min ven på det danske faldskærmslandshold frygter koldt havvand. 

Små skridt er vejen til succes

Små skridt er vejen til succes |  Alpehøjskolen |  Højskole i udlandet

Ønsker du at udvikle dig selv og blive bedre i dag, end du var i går handler det om, at du træffer et valg. Et valg om at træde ud i udviklingszonen og udfordre dig selv, selvom det er lidt skræmmende. Er det lidt udfordrende at snakke foran mennesker, er det et stort skridt at holde et oplæg for hele din skole. Start evt. med din studiegruppe og træn din hjerne til at finde ro. På den måde kan du gøre din komfortzone større og finde nye udfordringer. Får du et ubehag med højder så start på 1 grøn mælkekasse og tilføj 1 mere, når det er blevet komfortabelt. Når du tager de små skridt og opnår succes, får du energi til at gøre det igen. Og igen. Det handler om at finde de skridt, du kan tage i din hverdag for at blive 1 millimeter bedre, 1 gram modigere og 1 hjerneforbindelse rigere.

Ta' små skridt

Mærk succesen. 

Og så tag et skridt mere!

"Frygten for det ukendte er ankeret, som holder vores skib fra at sætte sejl"


I næste uge kommer vi med flere indsigter om hjernen og giver dig en dybere indsigt i, hvad du kan gøre for at lære dig selv bedre at kende. Like os på Facebook og skriv dig op til vores nyhedsbrev her.


Rasmus Carlo Fabricius, Medstifter af Alpehøjskolen | Sommerhøjskole i udlandet

Forfatter: Rasmus Carlo Fabricius

Rasmus er dybt betaget af at finde potentialet i mennesker omkring sig og skriver blogindlæg for at skabe nysgerrighed og indsigt hos læseren.

AlpehøjskolenComment