HVORFOR ER DIT LIV SÅ HÅRDT?

Dit liv i modvind

Det er ikke unormalt at føle sig alene, udenfor, jaloux eller overvældet. Din hjerne er fra naturens side styret til at kigge efter ting, som kan blive bedre. Helt basalt vil din hjerne slippe væk fra ting, som er ubehagelige og farlige samt undgå utryghed generelt. Det betyder, at du ubevidst fokuserer på alt det negative i dit liv samtidig med, at du ser alle de gode ting, som tilfalder dine venner og bekendte. 

Til dig som løbe- og cykeltræner ved du, hvor befriende det er at slippe ud af modvind og få vinden i ryggen. Samtidig kan du også nikke genkende til, at denne følelse af lethed forsvinder indenfor det første minut. 

På samme måde oplever du det, når du kommer indendørs fra en kold efterårsvind. Først er du nærmest lykkelig over at få varme tilbage i fingrene, men følelsen holder ikke efter varmen omfavner din krop. 

Følelsen af at møde mere modstand end dine venner og bekendte kan forklares gennem vores kultur. Vi deler glædeligt vores successer og rejsebilleder, hvor vi nyder livet, på Instagram og Facebook. Modsat deler vi ikke vores fiasko og skænderier med vores partner på ferien. Når vi oplever hele spektret i vores eget liv og ikke ser andres modvind, så opstår der en forudtaget indstilling til, at dit liv har mere modstand og uvejr end andres. Hvordan kan du ændre denne indstilling?

Alpehøjskolen |  4 ugers højskoleophold i Alperne | Har du et liv i modvind?

Hvor stor er min penis

Jeg ville egentlig gerne have kaldt titlen på dette indlæg "Hvor stor er min penis". Først og fremmest for at fange din opmærksomhed, og samtidig er meningen at give dig en indsigt i, hvordan vi deler vores successer og holder vores usikkerhed tilbage. 

  • Teleskopet gav mennesket en indsigt i, at der var stjerner, hvor vi troede der ikke var nogen.

  • Mikroskopet gav os en indsigt i, at der var celler, hvor vi ikke troede der var nogen.

På samme måde giver Google mulighed for at kigge ind i søgetendenser for at få en indsigt i adfærd, hvor vi ikke troede, der var noget.

How big is my baby? | Statistik for Googles søgetendenser |  Hvad siger det om os som mennesker?

Skriver du f.eks. "My husband wants" i Indien er det mest søgte "My husband wants me to breastfeed him". Søger du på "How big is my" i hele verden deler "How big is my penis" og "How big is my dick" anden pladsen kun overgået af "How big is my baby". Jeg ved ikke med dig, men det er ikke mange fyre, jeg deler denne undren med. Der er simpelthen ikke noget incitament i at lyve overfor Google, når vi er anonyme, fordi så ville vi ikke få det resultat, vi søger. 

Den sjove side af Google Trends er, at folk også skriver statements som søgeord f.eks. "I love my girlfriends boobs" og "I'm drunk". Hvorfor fortæller du google det?

Bliv din egen rollemodel

Som vi gør en ting, gør vi alle ting. Deler du med de mennesker omkring dig, hvis du ikke er på toppen mentalt? Af en eller anden grund er det lettere at dele, du har influenza, fremfor du er ked af det. Kender du det? Det er svært at sige, at du ikke forstår opgaven, så derfor rækker du ikke hånden op. Det er nemmere at sige, du er okay fremfor at være ærlig og sige, at du af og til føler dig udenfor.

Som teenager troede jeg, at jeg var den eneste, som havde mine tanker. Det var jeg ikke, har jeg lært. Ved at snakke med mine venner. Ved at fortælle, hvordan jeg har det, og hvad som fylder i mit liv. Så du kan spørge dig selv: Hvad skal der til for, at du tør give mere af dig selv? Mennesker mødes, når vi giver af os selv. Det er ikke unormalt at føle sig alene, udenfor, jaloux eller overvældet. Måden, hvorpå du responderer til disse følelser, vil definere dit liv og du vælger selv, hvordan kulturen skal være i dine relationer ved at gå forrest og være en rollemodel!

Følg med i næste uge, hvor vi giver dig det mest simple værktøj til at blive mere glad i hverdagen.

Sommerhøjskole | Bliv det menneske du gerne vil være → Bliv din egen rollemodel

like-clipart-like-clipart-1.jpg

I næste uge kommer vi med flere indsigter om hjernen og giver dig en dybere indsigt i, hvad du kan gøre for at lære dig selv bedre at kende. Like os på Facebook og skriv dig op til vores nyhedsbrev her.


Rasmus Carlo Fabricius, Medstifter af Alpehøjskolen | Sommerhøjskole i udlandet

Forfatter: Rasmus Carlo Fabricius

Rasmus er dybt betaget af at finde potentialet i mennesker omkring sig og skriver blogindlæg for at skabe nysgerrighed og indsigt hos læseren.

AlpehøjskolenComment