#FORUNDRINGSPARAT

Er du også stresset? Skal du “bare” tage dig sammen?

Vi har en oplevelse af, at vores konstante opmærksomhed, på at blive til noget og skabe værdi for både dem omkring os og os selv, gør os giver stress. Der er de seneste mange år blevet talt om at være forandringsparat, og at virksomheder skal udvikle sig for at være konkurrencedygtige. Det har medfødt et værktøj, de fleste ledere anvender, som hedder MUS, Medarbejder Udviklings Samtale. Dette værktøj lægger implicit op til, at samtalen skal fokusere på medarbejderen, og der skal fastlægges punkter, hvor denne kan udvikle sig og dermed skabe værdi for sig selv og virksomheden.

Ved MUS skabes der en autoritær “setting”, hvor lederen skal hjælpe medarbejderen med at skabe værdi gennem forandring, som skal fastsættes her og nu. Helt enkelt sætter lederen sig i en dominerende position, som kan virke skræmmende for medarbejderen. Vi tror på at du, kære læser, kan nikke genkendende til, at denne situation ikke skaber hænderne-over-hovedet glæde uanset, hvor forandringsparat, du fortæller dig selv, at du er.

Fokus på udvikling skaber en kultur i vores samfund, hvor vi som individer hele tiden skal præstere og være klar på at udvikle os. Gennem vores arbejde møder vi konstant unge mennesker, som fortæller os, at de er stressede. På studiet skal de have topkarakter for at blive til noget, de skal have et studiearbejde for at kunne få et arbejde efter uddannelsen, dyrke motion for at få en flot krop, læse romaner i deres fritid og være kulturelle, mødes med venner dagligt og gå til fest op til flere gange i ugen for at være interessante. Fokus er hele tiden på at skabe udvikling.

Stop med at være forandringsparat. Det, vi oplever virker for stort set alle, er at skifte fokus. Vi har på Alpehøjskolen søsat en bevægelse vi kalder #forundringsparat. Når du vælger at fokusere på, hvorfor du har det, som du har det, fremfor at tænke du skal ændre noget, så giver det dig en forståelse, som fører til accept. Føler du dig oprigtig stresset, behøver du ikke ændre noget for at det skal blive bedre, og du bør bestemt ikke tænke “jeg skal bare tage mig sammen”. Vi inviterer dig ind til at være #forundringsparat og reflektere over, hvorfor du er stresset. Og så igen spørge dig selv om, hvorfor. Følg vores eksempel her:

Louise er en 12-tals pige. Hun læser alle sine lektier, husker noter til hvert kapitel, går til yoga 2 gange om ugen, har en ny roman ved sin seng hver måned, bruger tid med sin kæreste og spiser med sin familie hver uge. Hun mødes med veninder flere gange i ugen udover de 2 byture hver weekend. Samtidig har hun en konstant følelse af at være fyldt op. Når hun er sammen med mennesker, kan hun godt lægge følelsen væk, men når hun er alene, fylder den hende op. Var Louise forandringsparat, ville løsningen være at tage sig sammen og klø på, fordi hun gerne vil udvikle sig. Måske droppe ud af studiet eller slå op med kæresten, fordi det fungerer ikke, og så må der forandring til.
Er Louise #forundringsparat kunne hun overveje, hvorfor hun føler sig fyldt op. Det kunne f.eks. være, at hun har sat for store forventninger til sig selv. Hvorfor har du det Louise? Det har hun, fordi hun forestiller sig, at hendes forældre forventer det af hende. Eller at hun bliver nød til at være perfekt, før nogen kan lide hende. Eller at alle andre har styr på deres liv, så hun kan ikke være den eneste, som ikke kan kontrollere sit liv. Og når Louise får øje på disse historier hun selv har skabt, kan hun spørge sig selv, om de historier er rigtige. Er de ikke, har Louise gennem forståelse skabt en ro i sig selv og kan arbejde med udfordringerne istedet for at ændre noget i håbet om, at det bliver bedre.

Kan du genkende dig selv i Louise? 
Hvornår har du selv spurgt dig om, hvorfor du har det som du har det? 
Hvem skulle du have en trivselssamtale med?
#Forundringsparat #MTS #Alpehøjskolen

AlpehøjskolenComment