Ane Stausholm Holm

Efter lærerige og fantastiske dage på Skibelund sidder jeg nu med en følelse af endnu større spænding, glæde og positiv energi. Først og fremmest havde samtlige instruktører og teamlederer den fedeste energi. De var altid velforberedte og gjorde et godt og seriøst stykke arbejde. De gjorde det muligt for os at få et helt igennem kanon kursus!! Så…TAK FOR DET! Nu til mig selv.. jeg lærte utrolig meget om mig selv. Jeg trådte mange gange ud af min comfort zone og ud i udviklingszonen – nogle gange helt derud, hvor smileyen blev lidt for sur – men jeg tog udfordringerne op og udførte opgaverne med positiv energi og gå-på-mod (som en rigtig kriger jo gør ;-)). DISC fik mig til at åbne øjnene for alle folks forskelligheder og ikke mindst vigtigheden af dem! Det gav mig en god forståelse for, hvordan et team fungerer bedst med alle forskelligheder sammen. Jeg bruger min viden omkring de forskellige personprofiler dagligt i mit job, hvor jeg hver dag har kontakt med alle regnbuens farver! Jeg har lært mig selv bedre at kende gennem DISC profilerne – det var meget interessant at arbejde med, og jeg ser frem til at arbejde videre med det. Og så ser jeg frem til flere udfordringer i Val T – JEG GLÆDER MIG!
— ANE STAUSHOLM HOLM, SKIGUIDE DANSKI, VALLOIRE 2016/2017