Sally Sporup

Dagene op til guidekurset var jeg spændt og nervøs for, hvordan det ville gå, og hvem mine nye kolleger ville være. Da jeg satte mig ind i bussen torsdag morgen, havde jeg besluttet mig for at være åben og nysgerrig, men var nu alligevel usikker og nervøs. Men hold nu op, hvor gik det godt og alle var så søde, friske og glade! Det var simpelthen så inspirerende og fedt at se, hvordan alle gik fra at være tavse og halvnervøse til at slappe mere af og så snakke til højre og venstre. Hvad jeg virkelig har taget med mig fra dette kursus er den energi, som vi alle gav hinanden og den teamånd der opstod. Noget andet jeg lagde mærke til var, at selvom vi var så mange mennesker sammen for første gang var der på intet tidspunkt en dårlig stemning. Hverken til morgenløbet, hvor der var ild i hotellet og en person var savnet, eller da vi alle sammen var i en god sjats søvnmangel.. Der var kun den her teamånd, og vi gav hinanden den energi, der skulle til for at løse opgaverne. De teknikker vi fik til at samarbejde, ved at forstå og stole mere på hinanden, er også noget som jeg faktisk har kunne bruge på mit nuværende job, og det har allerede nu hjulpet i flere situationer.

Alt i alt kan jeg sige, at jeg gik ind til guidekurset fyldt med sommerfugle i maven og meget forsigtige dancemoves, men forlod weekenden med vilde dancemoves og fyldt med energi samt inspiration til den kommende sæson!
— SALLY SPORUP, SKIGUIDE NORTLANDER SKITOURS, ISCHGL 2016/2017