UNIK OPLEVELSE

Alpehøjskolen er en højskole i de franske og østrigske Alper. Vi tager udgangspunkt i de fedeste muligheder og hvert år kigger vi efter de bedste rammer for vores elever. I 2019 rejste vi til Saalbach-Hinterglemm i Østrig, hvor et overflødighedshorn af muligheder og aktiviteter omgav os. Her var bjergene de perfekte rammer for højskoleopholdet med inspiration, nærvær, liv, fantastiske udsigter og utallige muligheder for at være aktiv og opleve både i byen og i naturen.

Som elev på Alpehøjskolen indgår du i den helt specielle atmosfære, der er kendetegnende for et højskoleophold. Selve opholdet har en begyndelse og slutning, men højskoleværdierne tager du med dig hjem. På Alpehøjskolen er der tid til fordybelse, der er rum til at være mennesker sammen, og der er plads til at være sig selv. Vi sætter de fysiske og faglige rammer, og sørger for at du, i fællesskab med dine nye venner for livet, skaber opholdets unikke oplevelser, indsigter og øjeblikke sammen.

Vi glæder os til at indgå i højskoleverdenen sammen med dig og ser frem til at skabe minder for livet!

 

 

UDVIKLING I FOKUS

Vores elever fortæller, at vores ophold har givet dem:

  • En større tro på sig selv

  • En større lyst til at indgå i sociale relationer

  • En bedre kropsforståelse

  • En evne til at være mere selvbevidst

  • En større indsigt i egne drømme og mål

  • En følelse af at være mere i kontakt med sig selv

kk
 

HVERDAGEN PÅ HØJSKOLEN

På Alpehøjskolen indgår du i et stærkt fællesskab på tværs af linier. De stærke relationer præger hverdagen på skolen og giver dig helt nye indtryk og åbner op for tanker og følelser, du muligvis møder for første gang. På højskolen samarbejder du med både dine nye kammerater, skolens undervisere og skolens øvrige personale. Det indebærer, at du vil få mulighed for at lære nye madvaner i køkkenet, lære hvordan man reparerer en cykel og møde lokale i byen.

Glæd dig til at synge morgensang, fællesspisning, gå rundt i bjergene med dine nye bedste venner, bade i gletsjervand efter en morgenløbetur, snakke med lokale franskmænd, lære at lave mad; Alperne giver dig mulighed for udfoldelse og nydelse.

HØJSKOLE ER FOR LIVET

Du får en større menneskelig indsigt
På Alpehøjskolen tror vi på, at forskelligheder gør stærk. Vi lægger vægt på bevidsthed i vores valg og giver dig en indsigt i, hvordan vi ser og oplever verden forskelligt. Denne indsigt skaber et grundlag for at forstå hinanden, øger nysgerrigheden og fremmer empati.

Du får mere selvtillid og øger dit selvværd
Vi sætter fokus på, at dine tanker og refleksioner styrer dit liv. Derfor har vores undervisning en reflekterende tilgang, som vil hjælpe dig til at se dine gode egenskaber og kompetencer. Gennem fællesskabet mærker du, at du er en vigtig del af opholdet.

Du får et større livsgrundlag
Når du deltager i dagligdagen i alperne, bliver du udfordret. Vi søger at snakke om de ting, vi mener, er vigtige for at få mest muligt ud af livet. Hvem er jeg? Hvad vil jeg? Hvad vil det sige at være menneske? Hvorfor er de andre, som de er? Er jeg okay? Vi tager de vigtige spørgsmål op, og gennem nysgerrighed og interesse undersøger vi, hvad vi hver især tænker. Se evt. denne korte præsentation af psykopat tanker.

Fællesskabet er for livet
Du møder mange forskellige mennesker på Alpehøjskolen. Mennesker med andre interesser, andre synspunkter, andre holdninger. Nogle brænder for musik, andre for fodbold, friluftsliv, politik, filosofi eller fitness. Det er i mødet med andres synspunkter og erfaringer, at du får en dybere forståelse af, hvem du er, og den sammenhæng du lever i. Det er mangfoldigheden, som gør et højskoleophold til et helt unikt eventyr. Vi skaber rammerne for, at du kan brænde igennem og skabe det liv, du vil med dem, du vil!

Sommerhøjskole i udlandet | Alpehøjskolen | En sommerhøjskole i Alperne for unge mennesker | Undervisning |  Fællesskab
 
[...] Jeg har formået at finde ind til mig selv og i høj grad blive den person jeg så inderligt gerne vil være! Jeg er jer evig taknemmelig for at have givet mig redskaberne til at forstå og ren faktisk realiserer mig selv fuldt ud i virkeligheden, og ikke bare i tanken. Det er ret lækkert at kunne se sig selv i spejlet og være oprigtig tilfreds med den person jeg er blevet til. [...]
— Johannes / Adventuresport elev 2018
 
 

På Alpehøjskolen fremmer vi nærvær, samvær og nysgerrighed. Vi er en moderne højskole, hvor stjernerne sætter højden for loftet og vi skaber plads til alle; til dine ambitioner, mål og drømme. Du kan læse mere om vores ideologi og visioner her.

Alpehøjskolen bygger på et fundament af respekt og frisind. Dette kommer til udtryk gennem det personale du møder på skolen. Til fælles har vi alle, at vi brænder for vores fag og besidder en høj kompetence såvel som menneskelig indsigt og nysgerrighed. Mød os her.

Dele af undervisningen foregår på tværs af linierne. Læs om dette her.


Lokation

Alpehøjskolen er placeret rundt om i Alperne og vi sætter en ære i at være omskiftelige. Vi undersøger mulighederne som byder sig og vælger destination ud fra beliggenhed, events og aktiviteter. Destinationen i 2019 var Saalbach-Hinterglemm i Østrig, der byder på fantastiske rammer for højskoleopholdet! Du møder et fantastisk bjerglandskab og et hyggelig bjergbyliv, hvor vi kan udfolde os i områdets utallige aktiviteter.

Saalbach-Hinterglemm er et område, der lever højt på sneen om vinteren og sprudler af liv, sol, vanvittigt smukke udsigter og alverdens lækre aktiviteter om sommeren. I området vil du med det samme opleve, at du bliver opslugt af den smukke natur og den hyggelige bystemning i de to bydele Saalbach og Hinterglemm. Her venter et overflødighedshorn af muligheder, der spænder bredt.

Du kan gribe chancen for at tage på hiking-ture, canyoning, køre på mountainbike, paraglide i det fantastiske bjerglandskab, udforske højder i high rope park og træ-top-forhindringer og mange flere adrenalinsusende aktiviteter. Du kan også tage en dukkert i det lækre lokale poolområde, nyde udsigten fra den lokale Golden Gate Bro og Treetop Trail samt nyde det lokale bjergbyliv.

INDKVARTERING

Vi indkvarterer os altid på hoteller som sætter gode rammer omkring vores højskoleophold. Vi søger at finde de mest charmerende bygninger, hvor vi prøver at booke det hele.

Værelserne er for 2-5 personer, og du vil blive indkvarteret med dine højskolevenner. Alle værelser har eget bad og toilet samt skabsplads. Du er ansvarlig for at holde dit værelse ordentligt og rent sammen med dem, du deler det med. Desuden er du med til at gøre fællesarealer rent. Hvem du kommer til at bo sammen med bestemmes op til afgang. Vi forsøger at holde værelserne kønsopdelt og sørger for, at du bor sammen med nogen fra de andre linier. Vi er yderst fleksible i forhold til værelser og ved, at “basen” fylder meget for ens trivsel. Har du brug for et roligt værelse eller evt. at bo alene er det noget vi er imødekommende overfor.

MAD

Morgenmad, madpakke og aftensmad er inkluderet i hverdagene. Maden giver dig energi til dagen, holder dig kørende og fylder dine depoter op igen til aften. Serveringen er buffetanretning, og som elev har du vagter i køkkenet i løbet af opholdet. Der vil være mulighed for at tilmelde sig som vegetar eller veganer. Har du andre ønsker bedes du skrive det i din tilmelding, så skal vi gøre vores bedste. 

I weekenden er du som udgangspunkt ansvarlig for din egen kost.

SPISESALEN

Når vores linier er så forskellige som de er bliver holdene også udspredt i løbet af dagen. Derfor er spisetiderne et af de vigtigste samlingspunkter i løbet af dagen, hvor du har mulighed for at mødes med de andre elever, være social og binde et tæt bånd på tværs af linierne. Bemærk at spisesalen er mobilfri.

I køkkenet vil vores køkkenpersonale servere mad af høj kvalitet inspireret af deres oplevelser ude i verdenen.

CAFÉEN OG TERRASSEN

Ud over spisesalen har vi et samlingspunkt i vores café og terrasse, som hænger sammen. Efter dagens oplevelser er det her vi giver plads til at slappe af og nyde at høre til uden at skulle præstere. Der er mulighed for at drikke en øl, spille bordfodbold eller bare slænge sig i sofaerne.