Det hele startede med... 

Få Emils fangende fortælling om hans ophold på Alpehøjskolen. Vi oplever alle tvivl en gang imellem og selvom han blev fanget af en tvivl, der var ved at få ham til at misse flyet tog han afsted på starten af resten af sit liv.


Sommerhøjskole |  Yoga & Meditation på højskole |  Blive skiguide på højskole |  Prøv kræfter med adventuresport

Midt i det hele forstod jeg pludselig, hvorfor jeg stod i bjergene på højskole. Hvorfor det var at Alpehøjskolen trak i mig...

Alpehøjskolen gør indtryk og sætter aftryk. På bare en måned. Spændtheden var stor. Alpehøjskolen trak i mig. Hvorfor vidste jeg egentlig ikke? Det virkede klart spændende. Menneskene bag ville jeg uden tvivl blive inspireret af. Fællesskabet ville helt sikkert blive stærkt, og undervisningen ville i hvert fald lære mig nyt.

Pludselig stod jeg der i lufthavnen. Nu var det nu. Jeg mødte nysgerrige øjne, en smilende højskolecirkel og herlige samtaler. En anelse lettet satte jeg mig på flyet. Det var altså gode mennesker, uden tvivl.

Menneskene blev mødt. Første dag smeltede vi sammen. Efter otte timer med teambuilding og storytelling som rystesammenaktiviteter var der ingen vej tilbage. Vi havde et ret stærkt indtryk af hinanden, og fællesskabet virkede noget ældre end blot 48 timer gammelt. Ærlig talt var jeg blæst bagover af, hvor hurtigt det gik. Det var så fedt at opleve, at startskuddet til fællesskabet blev så tydeligt.

Undervisningen satte i gang. Rutinerne var rare at komme ind i. De fik fællesskabet til at vokse. Både det mindre fællesskab på Yoga og Selvudviklingslinjen og det store fællesskab blandt alle undervisere og elever. Samtidigt landede roen inden i mig.

Til trods for min store entusiasme for bevægelse, var jeg spændt på at se, om jeg egentlig ville trives med yoga. Forinden havde jeg ikke været til mere end fem yogatimer - samlet set. Heldigvis var Lea vildt god til at få os alle med. Trygheden summede hurtigt i hele kroppen. Og jeg jublede lidt indeni, da jeg mærkede, at jeg hver dag glædede mig endnu mere til yoga og selvudviklingstimerne end dagen forinden. Det var så skønt både at bevæge kroppen med yoga og samtidigt få spændende viden og inspirerende øvelser, der satte sving i refleksionerne.

På en eller anden måde gik de refleksioner så fint hånd i hånd med alt andet på opholdet. Ved frokostbordet i solen delte vi både vores læring om meditationsøvelser og hørte om, adventure-folkets dag på søen med kajakker. Og efter en Det gælder Livet-time om introvert, ekstrovert og ambivert vendte vi, hvordan vi hver især lader op. Kontrasten mellem de dybe snakke og skøre øjeblikke gav værdi. En værdi, der gjorde at alt kunne rummes.

Midt i det hele forstod jeg pludselig, hvorfor jeg stod i bjergene på højskole. Hvorfor det var at Alpehøjskolen trak i mig. Det var ikke udelukkende underviserne. Det var ikke alene morgenhyggen ved morgensamlingerne. Det var heller ikke til Yoga og Selvudvikling, at jeg forstod hvorfor. Det var i menneskemødet forandringen skete. Ret vildt at opleve. Jeg var på Alpehøjskolen for at lære at sætte mine drømme i rammer, så jeg hver dag, hver uge, hver måned kan fokusere på, hvordan jeg udlever mine drømme. Hvor vil jeg nå hen om et år? To år? Fem år?

Det var ikke blot dette ene menneskemøde, der gav værdi af særlig art. Mange små øjeblikke med mennesker på Alpehøjskolen lærte mig så meget. Så meget som ikke kan læres alene. Det havde jeg heller ikke lært, hvis ikke rammerne var skabt på Alpehøjskolen til at være åben, nysgerrig, engageret, tolerant og jeg kunne fortsætte listen lang. Fordi vi var i nogle fantastiske rammer, blev menneskemøderne stærke og oplevelserne store.

Nu bor Alpehøjskolen både i mig som herlige minder om alt fra vandreture i bjergene til anerkendelse ved aftensamlinger, refleksioner om stort og små i livet, den daglige yogapraksis, starten på nye venskaber og mod på at udleve mine drømme. Indtryk og aftryk fra Alpehøjskolen kan på det allervarmeste anbefales.

Skrevet af: Betina Jacobsen, elev Yoga & Selvudvikling 2018