Hvilke muligheder har du efter højskole?

Når du står med dit kursusbevis og din udtalelse i hånden fra Alpehøjskolen åbner verden sig for dig på nye måder og vi hjælper dig igang.

Vi har tætte relationer til følgende partnere og med et eventyr hos Alpehøjskolen hjælper vi dig videre, åbner nye muligheder op og sørger for, at du kommer forrest i køen til et job hos dem.

Hvordan ville det være at arbejde som teambuilder? Hvad med at arbejde med teenagere og personlig udvikling? Kan du se dig selv som mobil barista?

Vi har et stærkt forhold til nedenstående virksomheder og de ønsker at høre fra dig!


 

Nortlander Skitours

 
 

Nortlander Skitours har siden 1990 arrangeret skiferie til Alperne og har forankret sig som et af de største skirejsebureauer i Danmark. De har valgt at fokusere på de store, højtbeliggende skisportssteder, som vi mener i sidste ende giver de fleste den bedste oplevelse. Hvis denne jobgaranti vækker din interesse kan du, med fordel, læse mere om Nortlanders jobstillinger her.

Nortlander Skitours er en del af vores jobgaranti for Service Management.


 
 

Danski

 
 

Danski kan være stolte af at sende de allerførste danske skigæster til Alpe d'Huez i 1982. Danski har sendt danske skientusiaster på ski siden skiene skulle være så lange som muligt, men altid med fokus på det gode skiløb - og det er der en grund til. Danski blev startet af skilærere, der helt naturligt havde fokus på skiløbet. Hvis denne jobgaranti vækker din interesse kan du, med fordel, læse mere om Danskis jobstillinger her.

Danski er en del af vores jobgaranti for Service Management.


 
 

Slopetrotter SKITOURS

 
 

Slopetrotter ser det at rejse som en livsnødvendighed - for nogen mere end for andre. Når du rejser med dem, kan du forvente tryghed, stabilitet og professionalisme. Deres mission er at levere markedets billigste skiferier til danskerne samt at levere personlig service af høj kvalitet til deres gæster både før, under og efter ferien! Hvis denne jobgaranti vækker din interesse kan du, med fordel, læse mere om Slopetrotters jobstillinger her.

Slopetrotter er en del af vores jobgaranti for Service Management.


 
 

écart ski tours

 
 

écart ski tours har mere end 16 års erfaring som arrangør af skiferier for gymnasier, universiteter og andre uddannelses institutioner. Destinationerne er primært Val Thorens, Alpe d’Huez og Avoriaz i de franske alper. Designed to Fit er ikke blot motto for skituren, men i høj grad også for guiderne, som er med til at gøre forskellen og skabe oplevelsen for gæsterne. Sæsonen er relativ kort, men intens. Læs mere om écart her

écart ski tours er en del af vores jobgaranti for Service Management.


 
 

Coastzone

 
 

CoastZone har fast tilknyttet mere end 100 freelancer instruktører til deres årlige 600 teambuilding og teamudvikling arrangementer i hele Danmark.
CoastZone er Danmarks førende teambuilding virksomhed. I 2016 og 2017 vandt de prisen som årets teambuilding leverandør ved Kursuslex. 

Dine muligheder hos CoastZone er først og fremmest et fritidsjob med stejl læringskurve og du vil fra første vagt arbejde konkret og direkte med mennesker.

Klik her hvis du vil vide mere om jobmulighederne hos CoastZone.


 
 

true north

 
 

I ferieugerne inviterer True North til camp, hvor teenagere bliver undervist i personlige og sociale kompetencer, og de seneste 10 år har de arbejdet på at få personlig og social udvikling ind i skoleskemaet. 

Som del af True North, tager du på Camp True North, hvor du agerer teamleder for dit eget team på ca. 10 campere. Du vil i løbet af ugen skabe relation til camperne og står sidst på ugen som den gennemgående person, camperne har skabt tillid og tryghed til.

Klik her hvis du vil vide mere om jobmulighederne hos True North.


 
 
 
KallesKaffe

Kalles Kaffe

 

Kalles Kaffe serverer kvalitetskaffe i hele landet både på gaden, til utallige arrangementer - store som små, private som erhverv. Som barista kommer du til at kreere og servere kaffe, der er skabt af udsøgte og økologiske råvarer. Du kommer til at være mennesket med smilet, der sørger for at give kunden en helt særlig oplevelse.

Som barista bliver du uddannet af Kalles Kaffe, så du bliver klar til at give kunderne en uforglemmelig kaffeoplevelse. Du bliver en del af et hold på ca. 75. baristaere og en organisation, hvor også direktøren tager sin plads på kaffevagter.

Klik her hvis du vil vide mere om jobmulighederne hos Kalles Kaffe.


Oure Højskole

 
 
 
Oure

Oure Højskole er en del af Danmarks største kostskolemiljø, hvor ca. 1000 elever har deres dagliggang. Her mødes både højskole, kostgymnasie og efterskole i dét, som hedder Skolerne i Oure.

Efter et ophold på Alpehøjskolen har du en direkte adgang til at blive optaget som bl.a. adventureinstruktør. Rasmus, der startede Alpehøjskolen, er daglig ansvarlig for adventure på Oure Højskole og inviterer dig ind til et ophold på enten 20, 25 eller 45 uger. Gennem Alpehøjskolens sommerhold kan vi give dig et fundament for at arbejde med natur, sport og adventure i din dagligdag og vi hjælper dig videre og kan sørge for, at du får opholdet til en økonomi du kan være med til. Efter opholdet i 2019 begyndte 5 elever på Oure som Adventureinstruktørere. Eleverne kom fra både fra Sport & Adventure og Service Management.

Skriv til Rasmus for at høre mere og læs mere om adventureinstruktør uddannelsen på Oure Højskole her.